Her er der plads til at vokse 

Vi leder efter dem, der både elsker vores fag og den forskel, det gør for andre mennesker 

To mænd sidder på trappen foran en dør, de smiler og taler med hinanden.

Når vi skal ansætte, leder vi efter de mennesker, der kombinerer en dyb dedikation til vores fag med det at være et helt menneske. Dig, der har lyst til at nørde helt ned i de nyeste materialer, og dig, der samtidig forstår, at det vigtigste er hele det menneske, der sidder overfor – eller i stolen foran – dig.  

I Tandlægehuset Bramming vil vi give alle mulighed for at vokse. Som tandlæge, som tandplejer, som klinikassistent, som menneske … 

Derfor kombinerer vi faglighed, menneskelighed og uventethed. 

1. Faglighed 

Vi er og vil være blandt de dygtigste til det, vi gør, så vi altid kan behandle vores patienter med visheden om, at de ikke får det meget bedre andre steder – og så vi selv kan dyrke det fag, der er vores kærlighed. 

En mand iført grøn polo-shirt og ansigtmaske med forstørrelsesglas, der undersøger noget med professionel lup i et medicinsk eller dentalt sammenhæng, overvåget af en kvinde.
To mænd vasker hænder under en vask, den ene vender sig mod kamera og smiler.

2. Menneskelighed 

Det er afgørende, at alle føler sig hjemme, når de er på klinikken. Både patienter og medarbejdere. At smile og blive taget i mod og blive holdt i hånden er ikke noget, der skal beskrives i regler og retningslinjer. Det er noget, der skal føles, dyrkes og fastholdes. Her skal være rart at være. 

3. Uventethed 

Vi gider simpelthen ikke kede os gennem livet, og det tror vi heller ikke, at vores patienter og medarbejdere gider. 

Derfor prioriterer vi oplevelserne og overraskelserne og at sikre, at plejer ikke er død men sprællevende på den gode måde. 

To mænd står ved en nyplantet træ i byen. Den ene mand har brunt hår og en beige jakke, den anden har blond hår og en sort T-shirt. De smiler og snakker.